Silkeborg, hvor jeg voksede op i 60erne og 70erne i det, der dengang var udkanten af byen, var det et godt sted for børn – et sted med masser af muligheder.

Der var legepladser og bålpladser, man kunne spille rundbold eller køre cykelløb på de små veje, man kunne bade i søerne eller finde sjove dyr i skovene, hvor der også sommetider dukkede indianerne eller cowboys op, som man måtte kæmpe med…. Der var heller aldrig langt til den nærmeste fodboldbane. Og efterhånden kom der også mulighed for at lære at kende på nærmeste hold de større, mere pladskrævende sportsgrene som golf og motorløb på Jyllandsringen. I skolen betød det meget, at vi kunne gå direkte udenfor og se træerne og høre de forskellige fugle, som vi lærte om, eller vi kunne samle ting ind til formning eller juledekorationer. Der var gode muligheder for lidt af hvert.

Siden da har jævnlige besøg i byen hos familie og venner gjort, at jeg har fulgt byen og dens udvikling. Og det er ikke så lidt, der er sket. Tidligere har jeg ofte tænkt, at hver gang man kommer (hvilket for mig er tre-fire gange om året), er der sket et eller andet nyt – det kunne være en ny butik eller vej – og jeg synes altid, man har kunnet se på byen, at det her er et sted, hvor det går godt. Senere er større udviklinger kommet til. Selvfølgelig i form af masser af nye boliger, og af større ting først det nye Jorn Museum og senere ferskvandsakvariet, og i forhold til, da jeg var dreng, er et par vigtige udbygninger naturligvis det nye fodboldstadion og udvidelserne af Jyllandsringen.

Noget af det særlige for mig er dog stadig de store skove og alle de små kroge omkring åen og søerne. Uanset om vejret er godt eller gråt, er der altid flotte og spændende muligheder for gåture eller løb. Området byder på masser af ruter, og man oplever hele tiden små ændringer i skovene undervejs på ruten.

De senere år, vel især efter at motorvejen er kommet, er der virkelig kommet fart på udbygningen. Nu er det ikke bare en ny butik et eller andet sted, men et større område, der bliver udbygget, og man skal virkelig gøre sig umage for at følge med… Det, der engang var udkanten af byen, er nu nærmest midten. Det er ikke fordi alt var smukkere tidligere, hvor der bl.a. var gasværk lige midt i byen. Men jeg håber, at der bliver holdt fast i det unikke ved byen, alle de små fine steder ved åen og søerne, som alle har adgang til, skovene og al den flotte mere eller mindre vilde natur. Byen bliver ofte omtalt som Danmarks smukkeste, og det kan der være noget om.

Ole Jensby

Frederiksberg den 31.01.2024.